Sidevisninger i alt

onsdag den 26. januar 2011

Ons. Min yndlingsbog

Min yndlingsbog/bøger er helt klart Dødens Instrumenter-serien. Den er fantastisk. Hele det univers der er skabt og alle væsenerne der er brugt på den helt rigtige måde efter min smag. Jeg opdagede serien da jeg var i sommerhus med min mors veninde og hendes datter Karoline. Både mig og Karoline læser meget og hun var så gået i gang med  3'eren, og fortalte glad om hele serien. Da jeg kom hjem skulle jeg alligevel på biblioteket og aflevere nogle andre bøger, så jeg kiggede lige efter dem. Jeg måtte spørge en bibliotikar fordi jeg simpelthen ikke kunne finde dem, men så fandt hun 2'eren og 3'eren som jeg tog med hjem. Så jeg slugte dem ret hurtigt og her for nylig læste jeg så 1'eren. Alle tre bøger kan klart anbefales! Jeg har selv været mest opslugt af 1'eren og 3'eren pga. kærlighedshistorien mellem Jace og Clary, som er hovedpersonerne.

Min dag er gået fint, jeg var syg i går og derfor i tvivl om jeg overhovedet kunne komme i skole. Jeg kunne måske godt have brugt en dag hjemme, men i dag var lidt speciel. Vi havde besøg af en politibetjent som skulle lære os at håndtere konflikter og fortælle lidt om den kriminelle lavalder. Det var helt okay, bortset fra jeg sad og frøs i 4 timer. Uha! Heldigvis havde vi ikke flere timer efter det og jeg kunne gå hjem. Jeg lavede lidt stegt ris i æg og lavede en ægge ansigtsmaske, som faktisk i er ret så klam! Jeg kom i tanke om en drøm jeg havde for noget tid siden og besluttede at omskrive den til en novelle. Det er jeg nu begyndt på. Jeg skriver ikke helt som jeg husker i drømmen, men i store træk hvad der skete. Drømmen var heller ikke bare en drøm, men et mareridt som jeg har grublet over i flere måneder og faktisk har skræmt mig en hel del, derfor håber jeg det virker at skrive det ned. Hvis du er interesseret i at læse den er det muligt at jeg lægger den ud på min private blog: katsverden.blogspot.com
Hav en dejlig dag, Knus Kat :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar