Sidevisninger i alt

mandag den 24. januar 2011

Min yndlingsbog

I ugens tema skal vi beskrive vores yndlingsbog, og hvorfor lige den bog er vores yndlings.
Jeg ved egentlig ikke hvilken bog jeg skal vælge. Jeg har tre. Men jeg tror bare jeg nøjes med Klassens dumme Pige. Den er skrevet af bogens hovedperson, Jodee Blanco. Så det er en selvbiografi. Eller det er hendes fortælling om, hvad mobning i skolen har gjort ved hende.

Jeg faldt over bogen en dag da jeg var i Bilka, og læste resumé der er på bogens bagside. En bog om mobning. Det lød spændende i mine ører da jeg selv er blevet mobbet. Jeg  fik bogen i kalendergave af min mor, og læste den på en måned. Man hører om, hvordan det i starten går Jodee godt, hun er populær og har veninder at lege med. Men da hun af gavmildhed begynder at hjælpe til i de døves klasse går det ned. Hun skifter skole nogle gange, får da også nogle venner, men nogle af dem lader som om, bare for at få hende ydmyget. Det er en meget god fortælling. Det der så er ved det er, at der hvor man skal forestille sig, at hun sidder når hun fortæller historien er i hendes bil uden for hendes tidligere skole, for de skal genses allesammen. Hun er rigtig nervøs for, hvad de vil sige om hende, trods det at hun er forfatter, og har arbejdet sammen med nogle "store mennesker". Det Jodee også vil fortælle er, hvordan lærere og forældre kan undervurdere mobning. Jeg synes virkelig, at den kan anbefales!

Som sagt er jeg selv blevet mobbet, gudskelov ikke i den grad som Jodee fortæller, men derfor valgte jeg bogen. Jeg følte mig også svigtet af min lærer da det stod på, så jeg følte på en måde, at jeg kunne relatere til bogen.

Okay så. Her i dag har jeg haft om kommunikation på Sosu. Social- og sunhedsskolen. Jeg synes bare det er det samme, som vi havde i sidste uge. Altså, jeg lærer ikke noget nyt synes jeg. Men jeg har heller ikke lyst til, at være derude længere, og jeg ser frem til at jeg skal tilbage til min skole. Men meget undervisning synes jeg heller ikke der har været i dag, men jeg har tegnet på mine papirer. Sad sammen med en af de andre og tegnede sjove ting. Vi fik også fri før tid, så kunne jeg stå ude foran og vente på at taxaen kom og hentede mig. Så var jeg hjemme ti minutter efter. Det er sgu dejligt at være hjemme efter så kort tid. Men kantinen havde lukket i dag, så jeg fik ikke min daglige salatbar, og det kan et eller andet sted godt mærkes. Haha.

Tror bare jeg smutter nu.

1 kommentar:

  1. Hejsa. Jeg har også læst bogen, og den kan varmt anbefales. Gudskelov er jeg aldrig selv blevet mobbet, men hun skriver bare så godt, at man sagtens kan leve sig ind i bogen. Vidunderlig bog!

    SvarSlet